Planlæg din tur

Skoleudflugt til Verdenskortet

Hos Verdenskortet får I chancen for at rejse kloden rundt – uden at forlade Jylland!

Tag geografien ud af klasselokalet...

Hvorfor nøjes med traditionel undervisning i klasseværelset, når geografi kan opleves i den virkelige verden? Hos Verdenskortet i Klejtrup Sø får I chancen for at rejse kloden rundt – uden at forlade Jylland! 

Verdenskortet er ikke bare en sjov oplevelse – det er også en fascinerende læringsplatform. Med en skala, hvor 27 cm svarer til  præcist 111 km i virkeligheden, kan I opleve verdens kontinenter og afstande på en helt ny måde. Selvom I står i hver jeres verdensdel, kan I stadig høre og se hinanden og sammen udforske verdens geografi, kultur og historie.

Den unikke seværdighed er resultatet af Søren Poulsens vision om at bygge en miniatureverden sten for sten. En del af Klejtrup Sø skulle afvandes, og Verdenskortet blev skabt med præcision og passion – et projekt, der har imponeret besøgende fra hele verden gennem generationer.

Planlæg jeres næste skoleudflugt til Verdenskortet, og oplev:

  • Aktiv læring: Brug området til at gøre geografi og historie levende.
  • Sjov for alle: Gå en tur rundt på verdenskortet, eller sejl kloden rundt i de små robåde.
  • Fascinerende historie: Hør fortællingen om, hvordan kortet blev til, og oplev Søren Poulsens livsværk.

Verdenskortet er en oplagt mulighed for at kombinere læring og leg. Giv eleverne en dag, de sent vil glemme!

Åbningstider - sæson 2026

Herunder gældende åbningstider for sæson 2026.

Bæredygtig udstilling - FNs verdensmål

Foruden en interessant måde at få forståelse for geografi og skalering ved at gå i dybden med selve Verdenskortet, er her også rig mulighed for at FNs Verdensmål under huden. I 2021 lavede Verdenskortet et helt nyt område med fokus på de 17 verdensmål, der er opstillet af FN.

Området har en afstemning, hvor vores gæster kan stemme om, hvilket verdensmål, som de synes er det vigtigste. Her er der virkelig grobund for mange store diskussioner & følelser. 

Verdenskortet er tilknyttet Skoletjenesten i Viborg, som blandt andet kan hjælpe med transport fra skoler i Viborg til Verdenskortet.

Lær om de 17 Verdensmål hos Verdenskortet

Alt I Skal Vide for at Planlægge Jeres Besøg

På Verdenskortet kan I besøge parken som alle andre gæster, men også leje borde, stole og lokaler til undervisning. Vi tilbyder opgaver som en del af besøget, som kan sendes til jer på forhånd. Vores lokaler har plads til både enkelte klasser og hele skoler, og efter undervisningen kan I udforske Verdenskortet.

Priserne er skolevenlige, og I får adgang til en unik attraktion i Midt- og Nordjylland – en miniaturemodel af hele verden.

Kontakt os på info@verdenskortet.dk eller 9854 6132 inden jeres besøg, uanset om I ønsker at booke lokaler eller blot hygge jer parken. På den måde kan vi sikre jer en fantastisk oplevelse.

Skoletilbuddet er gældende på hverdage ved ankomst i tidsrummet 10.00-13.00 uden for skolernes ferier

Priser for instutitioner

Herunder gældende priser på voksen og børne entre-og sæson biletter for grupper og institutioner.

Opgaver til verdenskortet

Opgaverne kan printes og enten løse derhjemme eller tages med, når du besøger Verdenskortet.

Vores gæster siger