Information om Covid-19

INFORMATION OM CORONAVIRUS 
Med genåbning følger et nyt krav fra myndighederne om, at du som gæst skal kunne fremvise dokumentation for, at du er blevet testet negativ for Covid-19 maks. 72 timer før ankomsten til Verdenskortet.

Det betyder, at du skal medbringe:

• Dokumentation for enten en negativ antigentest (også kendt som hurtigtest) eller en negativ PCR-test (podning i halsen) som er maks. 72 timer gammel ved ankomsten til Verdenskortet.

• Dokumentationen skal indeholde den testede persons navn, testtidspunkt samt testresultat

• ID i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort

• Dokumentation kan både foreligge i papirformat og elektronisk.


Følgende er undtaget fra kravet om at fremvise en negativ test:

• Børn under 15 år

• Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test

• Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test

• Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, som kan fremvise dokumentation for en covid-19-test med et positivt testresultat, som er foretaget mindst 14 dage og højst 12 uger inden tidspunktet for ankomst til Verdenskortet


Derudover gælder fortsat følgende restriktioner fra myndighederne:

• Indendørs faciliteter skal holde lukket, dog er butikker og toiletter undtaget

• Forsamlingsforbud på 10 personer

• Afstandskrav på 2 meter når man gør ophold, fx. i køer eller ude på kortet

• Krav om brug af mundbind eller visir på indendørs steder (butik og toiletter)

På Verdenskortet vil vi gerne passe på hinanden, og derfor følger vi til enhver tid myndighedernes anbefalinger og retningslinjer. Vi håber vores besøgende vil hjælpe os med dette, ved at holde afstand og god hygiejne. 


FORBEHOLD

På Verdenskortet har vi taget en række forbehold, for at sikre vores gæsters og ansattes sikkerhed og helbred.

- Vi forbeholder os retten til at afvise folk der er syge, eller har symptomer mv. på coronavirussen.

- Vi forbeholder os retten til at lukke uventet, hvis vi ikke finder det ansvarligt at have åbent.

- Verdenskortet tager imod alle betalings-former, men foretrækker kontaktfri betaling.

Der vil altid være mulighed for at holde god håndhygiejne på Verdenskortet. Enten ved vores mange håndvaske eller med håndsprit, som vi stiller til rådighed.

VIGTIGT:

Det er påbudt at bære mundbind eller visir alle offentlige indendørs steder. Det vil sige i butikken, cafeteriaet, og toiletterne.

Vores indendørs spisested er påbudt at holde lukket, men det er muligt at købe stort udvalg af mad og drikke, som du kan købe i vores udendørs ishus og nyde udendørs i parken.
Medbring gerne egen håndsprit. Vi har opsat ekstra håndsprit rundt omkring i hele haven, men det vil være en stor hjælp for os, hvis I tager med til eget forbrug.

1. Hold afstand
2. Hold øje med de blå skilte rundt i haven
3. Husk god håndhygiejne

VERDENSKORTET

Søren Poulsens Vej 5 9500 Hobro
Tlf.: +45 9854 6132
Mail: info@verdenskortet.dk
CVR: 36331135

Tilmeld nyhedsbrev


Copyright © 2019 Verdenskortet, Alle rettigheder forbeholdes.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!

Der skete en fejl. Tjek dine oplysninger og prøv igen

Verdenskortet will use the information you provide on this form to be in touch with you and to provide updates and marketing.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram